søndag den 13. oktober 2013

Søndagsmiddag...

Så er det godt nok blevet efterår! Weekenden har været piv-kold og jeg har den sidste uge fundet vanterne frem, fanget mig en forkølelse og frosset for et godt ord... Denne søndag har været grå og kold og så lige krydret med lidt regnvejr! Sådan en kold søndag får mig til bare at have lyst til at blive under dynen med en god bog og bare glemme, at der er koldt udenfor!

Når det sådan er gråt og trist er det svært at finde energien til at lave noget som helst... Min lyst til at forkæle mig selv med noget god mad oversteg dog min lyst til at blive i sengen, så jeg tog mig sammen og lavede 3 retters menu til mig selv!

Først forret i form af en tapas platte med chili-gouda, oksekødsspegepølse, artiskokcreme, bruscetta-pesto, blommemarmelade, salat med balsamico glace og mandler i hjemmelavet myntesirup...


Dernæst gentagelse af en tidligere succes i form af burger med pulled pork - denne gang med lidt Feldtsalat for at tilføre lidt mere grønt og friskt til retten...


Og sidst men ikke mindst en rabarber-crumble med fromage frais ved siden af og revet pistacienød og peanut ud over...

Det var lige en søndagsmiddag efter mit hjerte! Og så med en god film i tv'et og varme sokker, så bliver det ikke meget bedre... Og dejligt at nyde en søndag uden faste, når der er en faste-dag i morgen at se frem til...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar